23948sdkhjf

Gavekort-virksomhed får ny ejer

Nordisk Film og Egmont frasælger gavekort-virksomheden GoGift

Gavekort-virksomheden GoGift vil være "den etablerede markedsleder i verden," og indgår i den jagt nyt strategisk partnerskab med den hollandske kapitalfond Waterland. Dermed også skifter virksomheden hænder fra Nordisk Film og Egmont-koncernen. Der skriver GoGift i en pressemeddelelse. 

- Vi ser med stolthed og glæde på det seneste årti, hvor vi har gennemgået en utrolig udvikling til at være den virksomhed, vi er i dag. Vi har formået at udvikle en unik tech-platform og med lanceringen af The Global Gift Card, har vi i dag kunder i 70 lande verden over. Derfor er det med stor taknemmelighed, at vi siger farvel til Nordisk Film og Egmont. Nu ser vi ser frem til et nyt, spændende kapitel for vores virksomhed, udtaler Henrik Ravn, stifter og adm. direktør i GoGift, i meddelelsen. 

Han sætter også ord på det nye partnerskab: 

- Waterland er en ideel partner for GoGift, da de forstår vores DNA og vision, og har en stor faglig forståelse for vores strategi og ambitioner. Dermed bliver de vigtig strategisk støtte for os i vores fortsatte rejse mod at opfylde vores fulde potentiale og blive en global markedsleder. 

Under Nordisk Film er GoGift vokset til 120 ansatte, der betjener over 15.000 virksomhedskunder. Nordisk Film oplyser i meddelelsen, at virksomheden med frasalget nu får muligheden for at fokusere endnu mere på kernestrategien samt yderligere vækst inden for computerspil, film og serier samt biograferne. 

Vækst via opkøb og udrulning

Gennem partnerskabet skal GoGift forsætte sin vækst via opkøb og organisk udrulning af 'The Global Gift Card' og 'The GoGift Engine' og dermed styrke sin nuværende tilstedeværelse på markederne. 

GoGift er Waterlands fjerde investering i branchen med tidligere partnerskaber med de internationale virksomheder Didix/Tastecard, Exercite og FiscFree. 

- Vi er meget begejstrede for at byde GoGift velkommen i Waterland-porteføljen. Et selskab med et stærkt brand og en stærk track record af innovative løsninger af høj kvalitet til sine kunder. I Waterland arbejder vi med stærke, værdiorienterede virksomheder, og her passer GoGift rigtig godt ind, udtaler Nicklas Guldberg, principal hos Waterland Danmark. Han fortsætter: 

- Selvom GoGift allerede har en stærk international tilstedeværelse, er vi overbeviste om, at der er stort potentiale for at blive etableret som en international markedsleder, og vi glæder os til at støtte ledelsen i at nå deres mål. 

Ledelsen fortsætter under Henrik Ravn, der grundlagde GoGift, tidligere Gavekortet.dk, i 2003, ligesom hovedkontoret fortsat bliver i København.

Om GoGift

  • GoGift blev grundlagt i 2003 
  • Er en global virksomhed inden for firmagaver, der specialiserer sig i løsninger til gaveudveksling, belønning og incitamenter. 
  • GoGift har mere end 15.000 kunder verden over, med tilstedeværelse i 70 lande
  • Hovedkontoret ligger i København, Danmark 

Kilde: GoGift

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056